Datoen er ikke første April. Men alligevel er "En af de fire formodede og tilbageholdte piraterer er på vej til Danmark. Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Forsvaret har vurderet, at det ikke vil være forsvarligt at løslade ham til søs, fordi han er tilskadekommen og har været indlagt på et hospital i Ghana.
Den pågældende er torsdag fløjet mod Danmark med henblik på, at han fredag vil blive stillet for en dommer."
"Tre andre formodede pirater, som har været tilbageholdt på det danske krigsskib 'Esbern Snare', er blevet løsladt.
De har været tilbageholdt sigtet for forsøg på manddrab efter at have beskudt danske soldater.
Det har ikke været muligt at udlevere de formodede pirater til retsforfølgning i nærområdet. Det betyder, at de tre skulle bringes til Danmark, hvis der skulle føres en straffesag.
Onsdag meddelte Nick Hækkerup ifølge pressemeddelelsen anklagemyndigheden, at tiltalen mod tre af de fire formodede pirater skulle frafaldes.
De formodede pirater blev tilbageholdt efter en ildkamp mod danske soldater den 24. november.
Under en patrulje fik 'Esbern Snare' en melding om, at der var et muligt piraterangreb i farvandet syd for Nigeria. Derfor blev en helikopter sendt afsted og opdagede en båd med en stor motor.
Soldater fra frømandskorpset blev herefter indsat i to både. De blev beskudt af de formodede pirater, og frømændene skød igen.
Fire formodede pirater blev dræbt. Fire andre blev tilbageholdt på den danske fregat, mens en sidste formodes at være faldet over bord og omkommet."
Det er tragikomisk. Retssikkerheden for Afrikanske pirater er åbenbart vigtigere end Danmarks sikkerhed.
Måske det havde været bedere hvis Esbern Snare var blevet liggende for kaj i Danmark, end at fare til Guineabugten, for at importere pirater til Danmark. Så havde man også sparet den CO2.
Der burde rulle hoveder politisk, for at man ikke, før Esbern Snare stævnede ud, at have haft en plan for hvordan og hvor evt. tilfangetagne pirater skulle retsforfølges.
Man skulle tro at vi var med i en Monty Python sketch.
コメント